Den første klasselærer på skolen fik i begyndelsen ikke løn for sit arbejde, og han havde kun fem elever, som han underviste i en privat dagligstue. Siden har skolen udviklet sig støt og roligt, og i dag er Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg én af de største steinerskoler i Danmark.

De første fem elever, der nogensinde har gået på Rudolf Steinerskolen i Vordingborg havde et ganske særligt og lidt specielt klasseværelse. De blev undervist i en herskabelig dagligstue på H.I. Hansensvej 25 i Vordingborg. Stuen, og huset, tilhørte byens lokale slagtermester, Haakon Toftehøj og frue.
”Vi har selv haft fem børn, og den megen plads kunne nok udnyttes bedre. Derfor tilbød vi Steinerskolen at rykke ind hos os, og jeg er da også helt oplivet ved tanken om, at der nu igen bliver liv i stuerne,” udtalte Fru Toftehøj til Vordingborg Dagblad, da hun blev interviewet i august 1974, dagen før skolestart.

INGEN LØN

Skolen blev grundlagt af blandt andre lærer Per Rønnow. Før skolestart var der inviteret til et velbesøgt informationsmøde om skolen og tankerne bag. Mødet blev holdt på Hotel Kong Valdemar.
”Det var et stort og hårdt arbejde at få skolen op at stå i de første år. Der var ingen penge til lønninger, få elever og ingen bygninger til at huse skolen,” fortæller Per Rønnow. Han er i dag pensioneret og bor i Hinnerup ved Århus.
Bag skolens grundlæggelse var også flere personer fra Marjatta ved Præstø, som er en Rudolf Steiner institution for udviklingshæmmede børn, unge og voksne, den blev grundlagt allerede i 1953. Skolen modtog ikke statstilskud, så Per Rønnow fungerede ikke blot som klasselærer, men også som pedel, snedker og flyttemand forud for skolens start, hvor gamle borde blev taget i brug som skoleborde for at holde udgifterne nede. I begyndelsen boede og arbejdede Per Rønnow på Marjatta, da han ikke modtog løn i det første stykke tid.

EN HEL ARBEJDSUGE

Året efter lejede skolen sig ind i lokaler i den tidligere folkeskole på Kirketorvet i Vordingborg. Skolen voksede og fik flere og flere klasser, så hvert år måtte der lejes et lokale ekstra.
I 1980 købte de daværende lærere og bestyrelsen den nedlagte Masnedsund Skole. Den trængte kraftigt til vedligeholdelse, så i de første år, var der ikke blot to arbejdsdage på skolen, som der er i dag. Der var en hel arbejdsuge i den første uge af skolens sommerferie.

STORT FORÆLDREENGAGEMENT

I skolebladene, der dengang hed ”Meddelelser”, kan man som læser i dag tydeligt fornemme et kæmpestort forældreengagement. I bladene er der utallige opfordringer til forældrene om at møde op efter arbejdstid for at male, isolere og sætte i stand. Alt trængte: Vinduer, døre og vægge.
Et par år senere opstod der drømme blandt forældre og lærere om at bygge skolens nye gymnastik- og samlingssal, de tre klassepavilloner og en ny værkstedsfløj. En sjov detalje er, at der ved skolens begyndelse var sendt en ansøgning om et statslån af sted, men derefter havde alle glemt alt om den. Da så ideen om nybyggeri kom, lå lånetilsagnet klart. Men det tog flere år at gennemføre byggeriet, for der skulle samles mange private penge ind.

AUKTION I MEDBORGERHUSET

Forældrene tog initiativ til at samle penge ind. En tidligere far på skolen, Per Rasmussen, der i dag bor på Østerbro, var involveret i at stable en årlig auktion på benene.
”Vi afholdt auktionen i medborgerhuset ved Kirketorvet, og der kom mange penge ind til skolen,” fortæller Preben Rasmussen.
Samtidig opstod også ideen til den årlige julebasar, som stadig den dag i dag er et arrangement, som forældre og lærere hvert år lægger mange kræfter i.

GRUNDSTEN VED INDGANGEN

Ved indvielsen af de nye bygninger den 1. februar 1986 var der en såkaldt grundstensnedlæggelse. Jørgen Spøer, der var far på skolen dengang, samlede en mappe med en hel billedserie om skolens historie.
”Alle elever på skolen skrev deres underskrift på den. Så blev mappen gravet ned for eftertiden, lige der hvor indgangsdøren til salen er i dag,” fortæller Jørgen, der i dag bor på Bornholm.
Skolen voksede, og i 1986 kunne elever i den første 12. klasse afslutte deres skoleforløb.

SUND ØKONOMI

I 1993 kom skolen i modvind. Staten skar ned på tilskuddet, så egenbetalingen steg, og skolen mistede elever. En kreds af lærere, bestyrelsesmedlemmer og forældre tog kampen op og besluttede sig for, at skolen skulle overleve. De skaffede en underskudsgaranti fra Merkur Bank og en lempelig aftale med kreditorerne, der sikrede skolen.
Siden dengang har Rudolf Steiner Skolen udviklet sig støt og roligt, og det er blevet til meget mere end simpel overlevelse. Skolen oplever konstant fremgang, og den har i dag cirka 215 elever fordelt på klassetrinene fra børnehaveklasse til 10. klasse. De seneste investeringer er sket i skolens gamle bygning, hvor der er indrettet tidssvarende lokaler til skolens ældste klasser.