EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING

Efter loven skal skolen gennemføre en evaluering af skolens samlede undervisning med regelmæssige mellemrum. Det er for en stor dels vedkommende lagt ud til skolen selv at finde metode og omfang osv, det er netop en selvevaluering, der er tale om. Målet er, at skolen bliver en lærende organisme selv og hele tiden forbedrer kvaliteten af det, den selv mener at tilbyde, nemlig det, der står i undervisningsplanerne og skolens formålsparagraf, som kan ses på skolens hjemmeside.

Kollegiet har i skoleåret været mere systematiske end før med denne selvevaluering, bl.a. med hjælp af en konsulent udefra. Det prøver vi at gøre rede for her.

Vi har vedtaget, at vi i løbet af 3 år skal evaluere alle relevante områder i undervisningen, sådan at vi gennemgår ca. en tredjedel af skolens undervisningstilbud til brug for denne evaluering. Det kalder vi evalueringshjulet.

Det betyder ikke, at der ikke hele tiden foregår en evaluering. Hver lærer evaluerer konstant, underskolen, specialundervisningen og overskolen har mange årlige måder, hvor der fremlægges planer og laves opfølgning og justeringer. Men det samlede kollegiums evaluering af den samlede undervisning kan ses her.

Også forældre har mulighed for at se elevernes udbytte af undervisningen ved fx månedsfesterne, fremlæggelser, vidnesbyrd og meget andet. Den evaluering kaldes ekstern evaluering. Det gør også skolens certificerede tilsynsførendes evaluering. Den gives i en rapport, der kan læses på hjemmesiden. Den eksterne evaluering er ikke målet for den tekst, der kan læses i det følgende. Alle de måder vi evaluerer undervisningen og eleverne på igennem året står at læse i skolens evalueringspraksis, der ligger på hjemmesiden. Her kommer selvevalueringen af den samlede undervisning.

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR SKOLEÅRET 2022-23

Evalueringen blev gennemført med lærerne opdelt i grupper, og hver gruppe gennemgik et fag og
omstændighederne omkring det.
Diskussionerne i grupperne har været mange, og til tider komplicerede, for mange faktorer spiller ind på
undervisningen. Og man skal jo også blive enige om, hvad man eventuelt måler og hvordan. Det brugtes der
mange timer på, men det giver en større forståelse af både undervisningen og hinanden.
Samlet set er vi ganske tilfredse med skolens samlede undervisning, og vi når i vid grad de opstillede mål i
undervisningsplanen.

Det, vi skal arbejde med i det næste skoleår:
Der er nogle ting i beskrivelsen af undervisningen, vi ikke er tilfredse med. Beskrivelserne er nogle steder
rodede, og man kunne ønske en anden og strammere opbygning.
Seksualundervisningen kunne trænge til mere moderne ord i beskrivelsen. Hjemkundskab/Havebrug får
nogle tilføjelser.

Sidst redigeret december 2023 

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR SKOLEÅRET 2022-23

I løbet af foråret 2023 har lærerkollegiet fortsat det årlige arbejde med at evaluere skolens samlede undervisning ud fra det
såkaldte evalueringshjul, som man kan læse mere generelt om under ”Intern Evaluering” længere nede i denne tekst.

For skoleåret 2023-24 blev disse fag evalueret:

Regning, håndarbejde, musik, eurytmi, 3. fremmedsprog, julespil og drama

Håndarbejde

Det er vores opfattelse at faget håndarbejde lever op til skolens undervisningsplaner, og at elever opnår de færdigheder og
vidensmål, som er beskrevet i undervisningsplanerne. Håndarbejde er et fag som eleverne har to timer om ugen fra 1. til 8. klasse.
Eleverne starter i de første år med at strikke, hækle og sy enkle ting i hånden, fra 4. klasse bliver arbejdet mere avanceret med
broderi, strikning på flere pinde ud fra opskrift og design samt syning af dyr. I 7. og 8. klasse begynder eleverne at arbejde med
symaskiner, og de udfører større opgaver. Fra 9. klasse forandrer håndarbejdet sig til håndværk, hvor eleverne prøver kræfter med
mange forskellige typer håndværk som sølvsmedning, vævning, skosyning, drivning i kobber mv. Ved evaluering af håndarbejdsfaget
erfarede vi, at en præcisering af de enkelte opgaver på de forskellige klassetrin ville være godt, så undervisningsplanerne
ikke giver anledning til uenighed. Et sådant arbejde vil pågå i indeværende skoleår og være afsluttet inden næste evaluering.

Musik

Ved evaluering af musikundervisningen konstaterede vi, at eleverne opnår de kompetence- , færdigheds- og vidensmål som er opstillet i undervisningsplanerne. Eleverne spiller instrumenter fra 1. klasse, hvor de begynder med fløjte. I 4. klasse vælger eleverne eget soloinstrument, som de spiller på i skoleorkester, indtil de forlader 10. klasse. Derudover udgør sang og kor en stor del af
skolens daglige liv; morgensang, kor og optræden til månedsfester. Evaluering af musikundervisningen foregår blandt andet til
månedsfesterne, hvor klasserne optræder, og deres kunnen og udvikling fremstår tydeligt. Desuden foregår det i orkesterundervisning og soloundervisning.

Matematik

Gennemgang af faget Matematik i forhold til undervisningsplanen viser, at elevernes udvikling med hensyn til kompetence- , videns- og færdighedsmål, svarer til det man forventer. Da lærerne arbejder med alle klasser efter den samme faglige og pædagogiske/didaktiske tilgang, kan man gå ud fra, at undervisningen i matematik for samtlige klasser lever op til målene.

Eurytmi

Fra BH-klasse til og med 8. klasse er klasselæreren altid med i undervisningen og dette, samt optrædener til månedsfester sikrer,
at læreplanen bliver fulgt tilfredsstillende. Faget understøtter forløb, der allerede foregår i klasserne med bevægelse, samarbejde
og lydhørhed overfor andre i gruppen. Faget styrker koncentration og lærer eleverne at forbinde lyd og bevægelse.

 

Drama

De fleste klasser optræder med et større stykke på scenen hvert år, men det er intet krav, og normalt er der ikke drama i 9. For hver
klasse gælder det, at stykket er relevant for indholdet i undervisningen for det år. I arbejdet med et skuespil med en klasse
er det pædagogiske arbejde vigtigt snarere end tilskuernes oplevelse.

Desuden så vi på de emner, som vi havde besluttet at følge op på i evalueringen i fjor:

Undervisningsplanerne vil blive opdateret, så at de for alle fag er færdig i foråret 2024.

 

Specialundervisningen er i gang med en omfattende evaluering, og resultaterne af dette arbejde træder i kraft i kommende skoleår.

Områder, der ikke har en egentlig undervisningsplan, indarbejdes i årshjulet allerede fra indeværende evaluering.

Opfølgning for kommende skoleår. Undervisningsplanen skal fortsat revideres, særligt fagene dansk og historie for 8., 9. og 10.
Specialundervisningen skal færdig evalueres, og arbejdet for IT undervisningsplanen følges.

 

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR SKOLEÅRET 2019-2021

Kollegiet har i år valgt at evaluere visse fag, næste år kommer andre fag og fagenes fordeling på klasser, timer, dage og perioder mv. Det tredje år i evalueringshjulet tager vi resten. Vi fremlægger resultaterne og planen for opfølgning m.v. på hjemmesiden.

Det skal lige her siges, at debatterne i kollegiet har været mange og omsiggribende i processen med selvevalueringen. Der er virkelig mange aspekter i en evaluering lige fra ordvalget, til metoden, til det tekniske og filosofiske i det hele. Alt har der været plads til, og det har taget en rum tid. Det har ind imellem været frustrerende, ind imellem utroligt givende, og det har givet en mulighed for at opdage ting, vi er tilfredse med og det, der skal forbedres. Ikke så ringe et resultat endda.

For skoleåret 2017-18 blev følgende fag valgt ud:

Dansk

IT

Historie/samfundsfag/demokrati

Tysk

Specialundervisning

Rejser

Lørdagsskole, årstidsfester, julespil

De ledelsesmæssige rammer

Vi har gjort det sådan, at vi på møder i mindre og større arbejdsgrupper har gennemgået de udvalgte fag, støttet af en udefra kommende konsulent og vores egen evalueringsgruppe. Tak til dem. Vi har sammensat grupperne bredt, så flere årgange/dele af skolen var repræsenteret.

Som helhed er vi temmelig tilfredse med elevernes udbytte af undervisningen, ellers havde vi jo også ændret den løbende, hvad vi faktisk også gør. Men der er ting, der at forbedre. Læs selv i det følgende.

Om dansk: i underskolen vurderer vi, at udbyttet for eleverne er som vi forventer. Vi har endevendt området og sammenlignet med vores egne undervisningsplaner. For overskolen er der endnu et arbejde at gøre med at tilpasse undervisningsplanerne til den situation, hvor vi måske indfører HF. Den tilpasning bliver der taget stilling til i det kommende skoleår. Eleverne når det, de skal, men vi skal beskrive området nærmere.

Om IT-undervisningen: Faget er ofte en del af andre fag, De få timer der gives i egentlig it-undervisning i 9. og 10. varetages af en enkelt lærer, så en evaluering her må basere sig på udtalelser fra Gymnasium etc. om, at eleverne kan det som elever fra andre skoler kan. Der er ingen mangler.

Om historie/samfundsfag/demokrati: vi når vores egne mål, men der er også her den samme kommentar som ovenfor: der skal rettes i planerne for overskolen.
Demokratiundervisningen fik sin egen undervisningsplan i skoleåret, og der blev undervisningen gennemgået og fundet tilfredsstillende, bortset fra et ikke-eksisterende elevråd.

Om tysk: tyskfaget har været præget af, at to lærere var væk i evalueringsperioden: den ene på barsel, den anden blev headhuntet til udlandet. Da dette fag for nyligt blev gennemgået i forbindelse med en revision af undervisningsplanen for faget, er der ikke evalueret yderligere.

Om specialundervisning: evalueringen for dette fag er ikke gennemført endnu. Den skal komme senere. Se opfølgningsplan.
Om rejser: vi har undersøgt formålet og omfanget og gennemførelsen af rejserne, og fundet, at målene nås generelt. Der er enkeltelever, der har svært ved at overnatte ude, at cykle, at pakke deres egne rejsetasker og lignende, men samlet set er området ok.

Om lørdagsskole, årstidsfester m.v. : samlet set giver disse en for skoleverdenen unik mulighed for forældrenes medleven i elevernes udvikling. Samlet set er dette område i orden.

Om de ledelsesmæssige rammer om undervisningen:
Vi har også set på, om de ledelsesmæssige rammer for undervisningen er tilfredsstillende. Lever de op til en steinerskoles egenart, giver de mulighed for udfoldelse af idegrundlaget.
Svaret er ja, der er gode rammer for at udføre den pædagogik og ledelse, der beskrives i undervisningsplanerne og formålsparagraffen.
I mandatgrupper og overskole og underskole og specialundervisningsgrupper, udvikles undervisningen gennem møder for områder, på tværs af områder og om enkeltelevers trivsel.
Vi har meget efteruddannelse på egne studier om torsdagene, Sophiaseminariet, Steinerhøyskolen i Oslo, steinerpædagogikum under Crossfield Institute, I Goetheanum i Schweiz, Friskoleforeningen, håndværksstævner og flere andre steder. Det er et resultat af ledelsens satsning på uddannelse.
Lærernes deltagelse i ledelsen er også et aktiv for den fokus alle har på undervisningen på skolen.

Opfølgningsplan:

Der skal ses nærmere på undervisningsplanerne for overskolen i dansk og historie i forbindelse med evt. HF.

Vi skal se på, om it-undervisningen kan evalueres mere indgående internt.

Vi skal opfordre eleverne i de øverste klasser til elevråd.

Der er undervejs fundet områder, der ikke har en egentlig undervisningsplan, ofte fordi de indgår i andre fag: færdselslære, rejser, lørdagsskoler. Vi skal beslutte hvordan disse områder beskrives: særskilt eller i de relevante fag.

Vi skal fjerne irrelevante dele af undervisningsplaner fra hjemmesiden.

Specialundervisningen skal evalueres.

Denne opfølgning skal ske inden næste evaluering, foråret 2019.

Skrevet sammen af Torben Jexen Larsen på baggrund af mandatgruppens rapport til lærerkollegiet, vedtaget marts 2018

Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg afholder ikke Folkeskolens afgangsprøver men tilbyder undervisning og en evalueringspraksis i henhold til lovkravene i Friskolelovens § 1b, stk. 1, 2 og 3, samt § 1c.
Skolens evalueringspraksis er en metodebeskrivelse af den samlede undervisning og af elevernes udbytte af undervisningen.
Evalueringen sker løbende og offentliggøres en gang årligt med udgangen af april på skolens hjemmeside sammen med en opfølgningsplan. Det vægtes højt, at evalueringen afspejler elevens udvikling og skolens undervisning i forskellige sammenhænge og situationer i henhold til skolens undervisningsplaner, svarende til hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen[1] og hvad der kan forventes af en skole som baserer på Rudolf Steiners pædagogik og menneskesyn.
Evalueringen sætter sig sammen af en vifte af forskellige evalueringsformer, som overordnet kan deles op i en ekstern, og en intern evaluering. Den eksterne evaluering viser elevens udvikling og præstationer for offentligheden og den
interne evaluering sætter fokus på den enkelte elev og skolens undervisning fra lærerens og evt. fra elevens side på baggrund af sam- og med-arbejde i undervisningen, afleveringer, fremlæggelser m.m..

1 Ekstern evaluering

1.1 Offentlig evaluering

1.1.1 Månedsfester

1.1.2 Udstillinger og sceneoptræden ved årstidsfester mm.

1.2 Tilsynsførende

1.3 Forældretilsyn

1.3.1 Konsultationer, hjemmebesøg og forældremøder

1.3.2 Deltagelse i generalforsamlingen

1.3.3 Lørdagsskole, Årstidsfester, Sceneoptræden

1.3.4 Rundt om skolen

1.3.5 Arbejdsweekender og forældredeltagelse

2 Intern evaluering

2.1 Lærerevaluering

2.1.1 Undervisningens evaluerings hjul

2.1.2 Periodehæfter, stile

2.1.3 Vidnesbyrd

2.2 Skolens evaluering

2.2.1 Ugentlige lærermøder

2.2.2 Opfølgningsplan

2.2.3 Årlig evalueringsrapport
1 EKSTERN EVALUERING

1.1 OFFENTLIG EVALUERING

I løbet af skoleåret bliver resultaterne af undervisningen vist frem for skolen, forældrene og
for offentligheden.
Dette giver alle der ser forestillingerne mulighed for at evaluere det sete i forhold til skolens
undervisningsplaner og hvad der arbejdes med i klasserne.

1.1.1 MÅNEDSFESTER

1.1.2 UDSTILLINGER OG SCENEOPTRÆDEN VED ÅRSTIDSFESTER MM.

I undervisningen indgår forberedelse og arbejde med opvisninger, præsentationer og
udstillinger som fremgår af undervisningsplanerne og er afhængige af klassetrin, fag og
årstidstemaer. Årstidsfesterne er regelmæssige og inddrager elever men ogso forældrene,
f.eks, til den årlige julebazar. Præsentationerne er annonceret i ROS eller rettet direkte mod
forældrene.

1.2 TILSYNSFØRENDE

Skolen har tilknyttet en certificeret tilsynsførende, som sikrer at tilsynet bliver gennemført jf.
loven. Tilsynserklæringen bliver offentliggjort på skolens hjemmeside og beskriver:
● Undervisning bl.a. på baggrund af besøg af undervisning
● Vurdering af skolens samlede undervisningspraksis

1.3 FORÆLDRETILSYN

1.3.1 KONSULTATIONER, HJEMMEBESØG OG FORÆLDREMØDER

Det er væsentligt for skolen at have en god kontakt til forældrene. Denne skabes blandt
andet igennem fire årlige forældremøder. På møderne behandles de emner, der er fælles for
hele klassen og ikke individuelle spørgsmål.
Lærerne giver et billede af det alderstrin, som klassen befinder sig på ud fra
menneskekundskaben og barnets normale udviklingsvej. Der fortælles om klassens indsats i
undervisningen og dens sociale ressourcer. En eller flere af klassens faglærere er altid
tilstede og bidrager til at beskrive klassen. Igennem samtale og diskussion skabes der et
billede af klassen, set ud fra forældrenes oplevelse igennem barnet. Særlige situationer og
undervisningsforhold kan tages op.
Der foregår konsultationer i både de små og store klasser. Her gives der mulighed for at gå
ind på det enkelte barns individuelle situation. Her bringes barnets faglige standpunkt til
bevidsthed, dets indsats i skolen, hjemmearbejde, personlige problemer og sociale
egenskaber bliver diskuteret. I mere komplekse tilfælde afsættes der tid til et eller flere
længerevarende møder med forældre og/eller barn samt evt. relevante instanser. I 7. og i 8.
klasse er der konsultationer på mindst et af klassetrinene.

1.3.2 DELTAGELSE I GENERALFORSAMLINGEN

Forældrerepræsentanter fra bestyrelsen deltager i den årlige generalforsamling, ligesom alle
forældre og andre interesserede kan deltage. På generalforsamlingen er der mulighed for at
få indblik i skolens drift og undervisning, og dermed sikre at skolen drives i henhold til

vedtægter steiner skolens pædagogik og undervisningsmål.

1.3.3 LØRDAGSSKOLE, ÅRSTIDSFESTER, SCENEOPTRÆDEN

Regelmæssigt bliver der gennemført Lørdagsskole- På lørdagsskoler viser klasser på skift
hvad der arbejdes med i klassen. Det kan spænde over alle fag og indebære skuespil,
eurytmi og musik ligesom indhold fra skolefagene som dansk, matematik eller sprogfagene.

1.3.4 RUNDT OM SKOLEN

Skolen udgiver regelmæssig (ca. x gange per år) en publikation ROS (rundt om skolen), som
indeholder små beskrivelser fra undervisningen og episoder fra skolens hverdag. ROS
henvender sig først og fremmest til nuværende forældre men også andre interesserede

1.3.5 Arbejdsweekender og forældredeltagelse

Både i forbindelse med årstidsfesterne og især julebazaren såvel som til arbejdsweekender
er forældrene inviteret til at være med og opleve skolens og elevernes aktiviteter.

2 INTERN EVALUERING

2.1 LÆREREVALUERING

2.1.1 UNDERVISNINGENS EVALUERINGSHJUL

For at sikre at undervisningen og elevens udvikling står mål med undervisningsplanerne,
evalueres alle fag og emner i et 3-års hjul. I givet fald opdateres undervisningsplanerne.
3-års hjulet har til formål at sikre, at samtlige fag revurderes løbende ift. til resultater og mål.
Evalueringen laves hvert år i januar på 2 torsdagsmøder.
● År 1 (2018): dansk, IT, historie/samfundsfag/demokrati, tysk, specialundervisning,
rejser, lørdagsskole, årstidsfester, julespil
● År 2 (2019): regning, håndarbejde, musik, eurytmi, kemi, fysik, 3. sprog, drama
● År 3 (2020): engelsk, sløjd, kunst, gymnastik, geografi, sexual , havebrug, 10. årgang
● År 4: (2021): dansk osv.

2.1.2 PERIODEHÆFTER, STILE

I de små klasser bruges der ikke bøger overhovedet og heller ikke i mellemskolen bruges
bøger i særlig stor udstrækning, i stedet fremstiller eleverne deres egne bøger/hæfter, de
såkaldte periodehæfter.

Til hver periode, der er af tre til fem ugers varighed, fremstiller eleverne enten et
periodehæfte eller noget tilsvarende, der dokumenterer det pensum, der er gennemgået i
perioden. Efter endt periode får læreren hæftet til gennemlæsning og kort tid efter får
eleverne deres hæfter tilbage med lærerens skriftlige/mundtlige kommentarer til arbejdet. På
denne vis evaluerer læreren kontinuerligt eleverne og deres arbejde og samler på samme tid
informationer til vidnesbyrd-skrivningen.

2.1.3 VIDNESBYRD

Gennem kendskab til Rudolf Steiner skolers læreplan og skolens undervisningsplan samt
forståelse for og indblik i menneskets udvikling, forsøger læreren at skildre elevens indsats
og evner i forhold til dennes viljes-, følelses- og bevidsthedsmæssige udvikling under
hensyntagen til elevens alder. En sådan bevidsthed hos læreren giver en naturlig
differentiering af vidnesbyrdene.
Siden skolens start er eleverne blevet evalueret med skriftlige udtalelser, såkaldte
vidnesbyrd. Der gives vidnesbyrd i 2., 4., 6., 8., 9.og 10. klasse.
I de mindste klasser henvender vidnesbyrdene sig primært til forældrene, der dog kan bruge
visse dele deraf som grundlag for samtale med barnet.
6. klasses vidnesbyrd er skrevet direkte til eleven i du-form, men med krav om, at forældrene
også læser det, da de vil kunne uddrage noget andet end eleven.
Fra 8. klasse og i resten af skoleforløbet er vidnesbyrdene skrevet til både forældre og elev,
men tager også hensyn til den enkelte elevs uddannelsesvej og er derfor målrettet denne.
Hvis en elev således ønsker at forlade skolen efter 9. eller 10. klasse, retter vidnesbyrdet sig
også mod samfundet og det videre skoleforløb, som eleven ønsker at påbegynde.
Lærerne evaluerer dels individuelt og dels på lærermøderne og i udvalg de forskellige
opvisninger og udstillinger som eleverne deltager i.
Vidnesbyrdet eller elev-evalueringen sker på baggrund af den konkrete undervisning i de
forskellige fag og undervisningens indhold. Da store dele af undervisningen foregår som
periodeundervisning over tre til fem uger, lægges der fra skolens side vægt på, at eleven får
tilbagemelding om undervisningsforløbet hurtigst muligt efter periodens afslutning. Der
skrives således små “vidnesbyrd” til eleven året igennem, hvilket giver eleverne mulighed for
løbende at tage henvisninger, opfordringer og erfaringer til sig.
Ved skoleårets afslutning samles disse, og sammen med udtalelserne fra fagtimerne,
bevægelsesfagene, håndværks- og kunstundervisningen samt pensumbeskrivelserne for de
enkelte fag danner de grundlaget for vidnesbyrdet. Internt stilles der visse krav til
vidnesbyrdets indhold:
● Indstilling til faget – bl.a. evalueres elevens engagement og koncentration, evne til

begejstring, undren og nysgerrighed samt hukommelse og fantasi.

● Elevens evne til at bearbejde det faglige – balance mellem at være reproducerende
og skabende. Tydelig forskel mellem at være nøgternt refererende og selvstændigt
bedømmende. Den æstetiske arbejdsproces og udførelse. Orden, skrift og
tegninger/illustrationer.
● Kunnen og standpunkt i faget.

● Et billede af elevens samlede “almene” og faglige udvikling. – Hvor skal der fremover
sættes ind? Hvad har eleven udviklet af iboende evner og anlæg? Hvad bør enten
anspores, bestræbes eller kræves? Er eleven udholdende, trofast, ansvarlig og
pligtopfyldende?
● Social indstilling i det daglige arbejde – Hvad og hvordan har eleven givet noget til
fællesskabet i klassen? Kan eleven arbejde sammen med andre i f.eks.
gruppearbejde?
● Fravær.

2.2 SKOLENS EVALUERING

2.2.1 UGENTLIGE LÆRERMØDER

På “torsdags-konferencerne”; sker der en løbende evaluering på flere forskellige niveauer.
Dels evalueres eleverne og dels evalueres lærernes undervisning.
Eleverne i de forskellige klasser beskrives og evalueres på skift i et fast rullende system
således, at alle skolens elever bliver beskrevet med jævne mellemrum. Både elevens
faglighed, trivsel og sociale færdigheder beskrives, ligesom hele klassens trivsel og kunnen
bliver beskrevet. Lærernes undervisning evalueres bl.a. ved, at lærerne på skift “underviser”;
deres kolleger i det, de laver til dagligt i klasserne

2.2.2 OPFØLGNINGSPLAN

På et evalueringslærermøde i januar, gennemgås indsatsområder fra sidste års
opfølgningsplan, og resultatet bliver en del af “skolens samlede undervisning”

2.2.3 ÅRLIG EVALUERINGSRAPPORT

Den årlige evalueringsrapport omfatter evaluering af “skolens samlede undervisning” og
“elevernes udbytte af undervisningen” den offentliggøres i april og baseres på:

Skolens Evalueringspraksis
Skal sikre at skolens aktiviteter bliver vurderet ved at udpege evalueringsområder og
evalueringsfrekvens.
Skolens interne evaluering
Skal sikre at undervisningen bliver gennemført efter Steiner’s pædagogik og lever op til de
mål som er beskrevet i undervisningsplanerne og tager udgangspunkt i undervisningen og af
læreren og kollegiet.
Skolens eksterne evaluering
Skal sikre at andre personer end lærerne og kollegiet evaluerer undervisningen og skolens
drift ift. vedtægter, pædagogik og fagmål.
Opfølgningsplan
På baggrund af skolens interne og eksterne evaluering udarbejdes der en opfølgningsplan
som er en del af “skolens samlede evaluering” og fører frem til indsatsområder som der
fokuseres på. Opfølgningsplanen og resultaterne jf. indsatsområderne, bliver evalueret som
en del af skolens interne evaluering.